Urolige børn og KISS KIDD

RAB godkendt behandler

Kranio-Sakral terapi og Zoneterapi


Inovergi v. Vinni Hansen, Værslev Bygade 15, 4400 Kalundborg, Mobil 29 92 13 88     CVR 30153960    Mail: inovergi@gmail.com



Inovergi

- innovativ behandling for krop og sjæl

Behandling med

Kranio-Sakral-terapi

er en blid og effektiv måde at skabe ro og balance hos børn.


Urolige børn og KISS KIDD


Jeg møder ofte urolige børn og trætte forældre i min klinik. Det kan være en hård omgang at komme ud i denne verden. Baby kan have stået skævt i bækkenet, der kan have været for lidt plads eller det kan ende i kejsersnit.


Jeg kan med Kranio-sakral terapi og zoneterapi give ro til barnet. Det er ofte nogle fødsels traumaer i nakken der er årsag. 

Så blidt og effektivt spænder jeg nakken af og læsner eventuelle låsninger op.

Det kan set på babyer og børn med det samme... ahh kroppen falder til ro.


Her kan du læse lidt om hvad videnskaben siger og disse udfordringer.


KISS/KIDD er ikke særligt brugt diagnose her til lands, dog vinder den frem blandt kiropraktorer og sundhedsplejesker.

Som kranio-sakral terapeut er den naturligvis meget vigtig, da vi netop blidt og effektivt arbejder om det med at løsne op for fødsels traumer. Men med endnu større fokus på de øvre nakkehvivler kan vi gøre endnu mere for at hjælpe.


Kiss-Kidd har været kendt i Norge og Tyskland i mange år.

KISS er oprindeligt forkortelse af Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain og

KIDD er oprindeligt forkortelsen af KISS-induced dysgnosia and dyspraxia.


Diagnosen kiss-kidd været kendt i Danmark siden 2008. Det har været en meget spændende tid, hvor en ny diagnose og et paradigmeskift ift. behandling af spædbørn med skæve nakker, torticollis og skæve kranier skulle introduceres.


KISS/KIDD syndrom er symptomer på en fejlstilling i de øvre nakkeled.

Leddene er centrale for dit barns motorik, og en fejlstilling kan forstyrre dets normale bevægelsesudvikling. Barnet bliver skævt (asymmetrisk) og får sværere ved at udfolde sig frit.

Fejlstilling hos børn i alderen 0-4 år kaldes KISS; “Kinematic Imbalance due to Suboccipital Strain”.

Hvis KISS Syndrom ikke behandles, kan det udvikle sig til KIDD Syndrom (Kinematic Induced Dyspraksia and Dysgnosia) hos større børn.

Bevægeligheden mellem kraniet og de øverste nakkeled er vigtige for barnets normale motoriske og sansemæssige udvikling.

Funktionsforstyrrelser i den øverste del af nakken kan forsinke den normale motoriske udvikling.


KISS symptomerne ved de 0-4 årige er blandt andet:


  • Skævhed i hovedfaconen eller et fladt baghoved
  • Ensidig sovestilling
  • Søvnforstyrrelser
  • Ømhed i nakkeregionen
  • Problemer med amning
  • Ensidig holdning, ligger som et C.
  • Bevæger den ene arm mere end den anden.
  • Motorisk uro.
  • Senere sprogudvikling.


KIDD inkluderer børn, der er 5 år og derover. Det er en følge af et ubehandlet KISS syndrom.

Symptomerne for denne aldersgruppe kan være:


  • Dårlig holdning, skævhed i kroppen.
  • Forsinket motorisk udvikling.
  • Dårlig balance, svært ved at cykle og balancere.
  • Diffus hovedpine, tung i hovedet.
  • Skrive- og læsevanskeligheder.
  • Ryg- og nakkesmerter.
  • Overfølsomhed overfor berøring.
  • Skæv hovedstilling
  • Øget lændesvaj
  • Indadroteret ben
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at lære at cykle
  • Højdeskræk
  • Dårlig balance og koordination
  • Ustabilt humør (frustreret/utålmodig/aggressiv)
  • ADHD-lignende problemer
  • Mave/tarmforstyrrelser (forstoppelse)


KISS hænger ofte sammen med en hård fødsel. Specielt hvis dit barn er taget med sugekop, ved kejsersnit eller på anden måde trukket ud.

Måske starter KISS allerede med en uheldig stilling i moderens mave, som så bliver forværret under fødslen.

Forstyrrer den motoriske udvikling.

Et KISS barn når de motoriske milepæle forsinket. Eller springer milepælene over og rumper sig frem i stedet for at kravle. Eller begynder at gå tidligt, fordi han ikke vil kravle.


KIDD

Når et barn fylder 1 år er de fleste kommet op i en oprejst position. At lære at stå og gå på egen hånd klarer de fleste børn selv om de er hoppet over et udviklingstrin som maveleje, kryben og kravlen. En blokering i de øvre nakkeled forhindrer ikke at barnet kommer op i stående stilling eller begynder at gå.


Men årsagen til KIDD-syndromet ”vokser de ikke fra”, i stedet kompenseres der for symptomerne, hvilket kan komme til udtryk i en noget forsinket/forstyrret motorisk udvikling

Sidstnævnte ses ofte, når der stilles højere krav til barnet. For eksempel kan det være vanskeligt for et 4-årigt barn med KIDD at gå på trapper, barnet snubler ofte, det er svært at cykle på 3-hjulet cykel og kan lide af højdeskræk.


Barnet kompenserer ofte ved at undgå at gøre de ting som det synes er vanskelige – ting som det måtte forventes at kunne gøre i forhold til alderen.

KIDD- børn kan være meget aktive og disse børn kan blive opfattet som ”voldsomme”.

Andre børn med KIDD kan være meget rolige i småbørnsalderen, men får så problemer når de når skolealdrenen.

Børn, som har savlet og gylpet meget som små, udvikler hyppigere sprogproblemer. Selve sprogudviklingen kan være forstyrret, barnet har kun et lille ordforråd, ofte forbundet med dårlig udtale.


Nogle børn får problemer med mave/tarmfunktionen. Problemer som forstoppelse kan være et symptom på en dysfunktion i de øvre nakkeled.

De øvre nakkeled er ikke bare ansvarlige for en god holdning, men kan også spille en vigtig rolle i forhold til opfattelse, bearbejdning og videreformidling af sanseindtryk.


KISS / KIDD Forstyrrer sanseintegrationen.

Fordi en forstyrrelse i ryggen kan forårsage en uoverensstemmelse mellem de forskellige sanser, kan det påvirke dit barns væremåde: Den kan besværliggøre koordinationen mellem øjne og nakke, så dit barn har svært ved at fokusere eller styre øjnene helt.

Den kan “låse” dit barn fast, så han ikke kan udfolde sig som han ønsker. Eller det kan gøre ham utryg fordi han ikke kan stole på de informationer kroppen sender.

Det ses måske ved at dit barn kan være irritabel og har svært ved at finde ro.

Barnet holder sig hele tiden i gang og “zapper” fra aktivitet til aktivitet uden at færdiggøre noget. Barnet har svært ved at falde i søvn og vågner måske op mange gange om natten.


LÆS mere her: www.kiss-kidd.dk


Enhver behandling hos Inovergi er en rejse mod bedre velvære.